Håkan Nessers velkendte, lidt diabolske side er tonet ned i ”Ormene på Carmine Street”.

Det er lige før, man ikke orker at læser videre efter de første par sider i den nyeste bog af svenskeren Håkan Nesser. For hvem kan næsten klare at skulle igennem en historie om det værste, der kan ske for forældre: at deres lille barn bliver kidnappet, og dets skæbne bliver et mareridtsagtigt mysterium.

Sådan noget ligner simpelthen billig spekulation i sentimentalitet, som alle andre end boulevardpressen og Hollywoods B-hold burde være hævet over. Men Håkan Nesser er, ved vi fra tidligere, en fremragende forfatter, med sikker sans for en god historie og en stilistisk evne, der alene gør ham værd at læse.

Fortæller og hovedperson er forfatteren Erik Steinbeck. Han er sidst i 30'erne og har en rimelig international succes. Da han efter et oplæsningsarrangement opsøges at en kvinde, Winnie Mason, der mener at have set nogle linjer lyrik fra hans seneste bog et andet sted, selv om Steinbeck hævder selv at have fundet på dem, giver det anledning til, at de lærer hinanden at kende.

Sagens kerne

De har begge været gift før. For Winnies vedkommende sluttede det med hendes mands og lille datters død ved en bilulykke. Selv om Winnie egentlig ikke vil have barn igen, varer det dog ikke længe, før hun og Erik får en lille Sarah.

Og her er vi så ved sagens kerne. For hele historien berettes af Erik Steinbeck, der sammen med Winnie er flyttet til New York 17 måneder efter, at han har set Sarah gå ind i en fremmed mands bil derhjemme i det ulokaliserbare europæiske land, som Nesser har opfundet til sine Van Veeteren-krimier.

Flytningen til New York sker i erkendelse af, at Sarah næppe dukker op igen efter så lang tid. Erik og Winnie er begyndt at vokse fra hinanden, så det undrer egentlig ikke fortælleren, at hun pludselig en dag er sporløst forsvundet.

Han har i mellemtiden lært en forhenværende privatdetektiv at kende på det bibliotek midt på det larmende Manhattan, hvor de begge forsøger at få ro til at skrive. Efter at skrive-vennen er begyndt at spørge lidt diskret rundt for at finde ud af Winnies forsvinden, begynder ægtefællens fortid at tage en form, som ikke er hendes officielle version. Der venter fortælleren nogle gevaldige rystelser.

Det er ikke Håkan Nesser fra den mest originale og velkendte, lidt diabolske side, vi får i ”Ormene på Carmine Street”. Han klarer at håndtere den pinagtige begivenhed på tilfredsstillende vis, selv om slutresultatet nok er Nesser-light snarere end Nesser-classic. Men sommetider kan der jo også være behov for det.