De bedste krimier handler jo om alt andet end blot den banale opklaring af mordet. Sådan som den moderne krimi har udviklet sig bliver den én gang så trivielle spændingsroman nu også brugt til at viderebringe oplysninger om alt muligt andet. Fra social samfundskritik til kvindekritisk vinkling af familieliv, sex og børnepasning.

Især svenskerne har været gode til det første siden nu krimiklassiske Sjöwall & Wahlöö skrev deres 10 bind om en forbrydelse. Som så viste sig at handle om det svenske folkehjemmet og velfærdssamfundets bagside.

Blandt de gode svenskere finder vi 58-årige Håkan Nesser, der med dette tredje bind om sin Bibel-læsende vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti, skaber en på en gang fortrolig og overraskende historie om to ganske forskellige mennesker.

Valdemar Roos, 59 år, økonomichef på Wrigmans Elektronikfabrik, er en mand, der er så grå, at han helt naturligt går i et med et hvilket som helst linoleumsgulv. Det være gråt som brunt. Hans far tog livet af sig, da han var otte år gammel, og Valdemar arvede en tipsrække, som han lige siden troligt har fornyet. Så en dag er den der. Den store gevinst: 2,1 mio. kr.

Valdemar køber et hemmeligt hus og begynder så småt at drømme om at flygte fra konen Alice og de forfærdelige døtre.

Anna Gambomska, 20 år, hashrygende og guitarspillende andengenerations polsk indvandrer, er anbragt på Elvaforshjemmet, efter at have hugget 4000 kr. fra mor, som skulle have brugt dem til lillebrors nye cykel. På hjemmet driver de hjemmelavet terapi formuleret som tolvtrinsprogrammet, men snart aner Anna, at det mere handler om at score kassen på de anbragte stofmisbrugende piger. Så hun stikker af.

De to mødes, og handlingen tager langsomt fart for til sidst at ende i en vild bilflugt.

Det er en historie og en forfatter, der giver sig tid til at folde sine personer og plottet ud. Roos genvinder langsomt sig selv, Anna øjner en mulighed for at komme ud af sit stofmisbrug, og parallelt følger vi selvfølgelig Barbarotti og den skønne kollega Eva Backman og deres skærmydsler med at kombiner job og opklaring med privatlivet.

Det er en krimi, som lige gerne tager livtag med de store spørgsmål om liv og død, eksistens og Gud samtidig med, at den både har plads til fin psykologisk persontegning og småbesk social kritik.

Nesser skriver klart og præcist, og der er meget lidt rørstrømsk eller trivielt over hans sprog. Han er mere til det enkle, men kan samtidig blive dyb på den eftertænksomme måde. Du kommer til at knuselske hans persongalleri, og der skal immervæk mod til at skrive en krimi, der er tæt ved at passere midterstregen, før det for alvor begynder at blive voldsomt.

Men det fungerer endog meget overbevisende. Følsom og rå som en hudafskrabning på sjælen. Klassekrimi!

Bent Stenbakken / Nordjyske Medier